URSULA MUNCH-PETERSEN keramiker

  • Home
  • Ursula Stellet
  • Keramiske Serier
  • Ting fra eget værksted
  • Udsmykninger
  • Udstillinger
  • CV
  • Om Ursula
  • Bogen om Ursula
  • Artikler
  • Fotos til tryk
  • Kontakt
  • Under overskriften "Jubilæumsstel til Den Kongelige Porcelænsfabrik" skrev Ursula Munch-Petersen: "Mest typisk for Den Kongelige Porcelænsfabrik er det blå-hvide porcelæn - som Mussel, Blå blomst og Mågestel (selvom det sidste er kommet fra B&G). Jeg vil forsøge at lægge mig i rækken med et blå-hvidt stel, som skal virke nyt og friskt, men alligevel høre sammen med fortiden. ...De foreslåede steldele falder i to afdelinger: 1) Basisting som tallerkner og kopper, som skal kunne laves enkelt. 2) Serveringsfade, skåle og eventuelt en opsats, som kan være mere eksklusive - nogle af delene eventuelt med specielle glasurer." Om arbejdet med de fine, gamle glasurer fortæller Ursula Munch-Petersen, at de er skabt af keramik-elskere, ofte kemiingeniører, der har brugt deres liv på at forfine og brænde på særlige måder. de er indtil nu blevet brændt i en meget gammel kulfyret ovn. Den står stadig i Smallegade - nu som et historisk minde om Den Kgl. Porcelænsfabrik. Dog siger hun:"Hvis man troede på idéen om, at den gamle fabrik kunne få såvel ros som salg ud af en produktion, hvor nogle af disse flotte glasurer blev brugt - så kunne man overføre de gamle glasuropskrifter og brændingsbeskrivelser til en ny gasovn og betro den til en af de personer, der er opslugt af glasurkemiens stoflige verden."

Jubilæumsstel til Den Kongelige Porcelænsfabrik