Udstillingens manifest. 
Det almindellige og det specielle bytter hele tiden roller. Mangt og meget, som for en generation siden var så almindeligt, at det ikke var værd at tale om, er i vores tid blevet til noget særligt.
Dette særlige handler ofte om at blive fri for noget. Fravær af noget uhensigtsmæssigt og dette fravær kunne man kalde for en simpel luksus.
Den er tilstede, når man ikke har ondt nogen steder - i skikkelse af frisk luft - forstået som luft uden skidt eller som stilhed uden larm. 
Vi ønsker, at vore ting skal fremstå som en god basisvare (som kartofler fri for uheldige påvirkninger) - at publikum kommer et sted, hvor det opdager, at nattehimlen kan være sort. Det burde ikke være noget særligt, og det er vores ting heller ikke, bortset fra at de er ved at blive sjældne. Der skal nemlig særlige omstændigheder til for at skabe mulighed for at gennemarbejde en ting uden at tænke på en målgruppe, som vil købe den. 
På Royal Copenhagen har vi kunnet etablere en situation, hvor vi midlertidigt har kunnet sætte os udenfor hensynet til salgbarhed, tidens kunstneriske forventninger, til at brugsting skal være billige, og at brugsting skal være tidsbesparende maskiner. Så viser det sig, at de almindelige emner bliver mere og mere interessante, og at personlighederne alligevel manifesterer sig i tingene.